onsdag den 29. maj 2013

Bjørndal Kalkværk


Bjørndal Kalkværk er væk. Det var det ikke i går. Da stod de to store, markante og fortællende kalkværksskorstene der endnu og mindede os om tidligere tiders erhverv, geologi og meget andet. Skorstene ragede op og trak øje og tanke til sig.

Her i eftermiddag er skorstenene væk. De forsvandt i formiddags sten for sten. De store maskiner klarede såmænd også at sluge store mængder af sten ad gangen. Vi stod og så på. Der faldt ikke en sten fra vore hjerter. Der faldt en sten i. Fortiden blev fjernere. Anskuelsesmuligheden blev fjernet den 29.5.2013.

 Bjørndal Kalkværk er nedbrudt – væk. I stedet ser man nu Bjørndal Kalk-væk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar